For cirka 5 år siden skulle Aage på langtur igen til et eller andet eksotisk sted og se på fugle, hvor edderkopperne var for store og klimaet for fugtigt til at jeg "gad" tage med.
Jeg vidste, at der skulle ske noget for mig det år, at jeg gøre noget for mig alene og det havde jeg det godt med.
Først mente jeg, at det var at tage til Peru og se Machu Picchu og gå på sprogkursus i Cuzcu og lære spansk. Jeg var langt i mine forberedelser, men et jordskred i dalen ved Machu Picchu ødelagde vejen og turister ville ikke kunne komme dertil foreløbig.
Jeg vidste egentligt ikke rigtig hvad jeg så ville, kun at jeg seriøst gerne ville gøre noget som var for mig og ikke var af hensyn til nogen anden.
En morgen i badet gik det pludselig op for mig som var det skåret ud i krystal, at jeg selvfølgelig skulle på en maleferie et eller andet fantastisk sted, hvor jeg seriøst kunne hellige mig maleriets lyksaligheder.
Hvordan havde jeg overhoved kunne være i tvivl om det?
Jeg sprang ind til min computer og skrev "oil painting, workshop" og frem tonede Michael Angel Akademi i Firenze som det første valg på Google. Det lignede det fuldstændige rigtige for mig. Jeg kunne mærke det langt ind i sjælen, så jeg tilmeldte mig samme aften og gik i gang med at bestille flybilletter og hotel.
Det blev lige præcis lige så vidunderligt som jeg havde forestillet mig, det var som at komme i himlen - 14 hele dage fuldstændigt opslugt af at male og lærer om modelmaleri efter foto så maleriet bliver tredimensionel at se på. En benhård og totalt opslugende proces.
Jeg følte, at det jeg havde lært om maleri før Firenze var som at krasse i overfladen af noget på tros af 2 års uddannelse på Billedskolen og diverse malerkurser. Jeg lærte om oliemaleriets opbygning efter Caravaggio, om at male sit maleri op i mange lag. Jeg kom hjem fra mit ophold fyldt til randen af inspiration. Ret hurtigt efter besluttede jeg at jeg måtte derned igen året efter, denne gang tilmeldte jeg mig en workshop, hvor vi skulle male portræt efter levende model.
Det var om muligt endnu mere fantastisk end maleri efter model.
Jeg havde i det mellemliggende år malet videre på de modelmalerier, som jeg havde
startet op året før og malet flittigt, så jeg var i god træning....
Heldigvis - for de 14 dages portræt workshop hos Martino Corrigio var den mest disciplinerede undervisning, jeg nogensinde havde fået. Jeg følte at jeg fik flere års undervisning på 14 dage.
Jeg er så taknemlig over at jeg havde mulighed for at give mig selv disse to workshop. Hvis jeg kunne ønske mig noget uden at tage hensyn til nogen andre og hvis jeg havde pengene ( det er en ret dyr fornøjelse), ville jeg uden tøven tage 1 år på Akademiet dernede.
Det er så fantastisk hvad og hvor meget man lærer. Begge gange var jeg på hold med mennesker fra hele verden, hvor mange af dem går på Kunstakademier og alle sagde det samme, at de kommer til Firenze for at lærer at tegne og male, for man lærer ikke at tegne/male på den klassiske måde på kunstakademierne i dag.
 |
| Saglighed |
Kommentarer
Send en kommentar